Sådan sælger du dit tøjmærke online

Sådan sælger du dit tøjmærke online | TeeShoppen

Når det kommer til markedsføringen og salget af dit brand og tøjmærke, vil det være lettest og mest oplagt at starte online. Vi oplever et gennemsnitligt internetforbrug på mere end 6 timer dagligt på global plan i øjeblikket, og dette tal forventes at ekspandere yderligere. Dine potentielle kunder i detail branchen vil ligeledes være aktive på nettet, hvorfor du må gøre din tøjforretning omstillingsparat til salg over nettet.

I dette indlæg kan du læse mere om, hvordan man får skudt gang i salget på nettet, og hvilke forudsætninger du som forhandler bør have styr på.

HAV STYR PÅ DIN WEBSHOP

Dette lyder nok som en no-brainer, og det er også det første og vigtigste skridt, når du skal sælge dit tøjmærke online. En central hjemmeside hvor du kan skabe et godt fundament for din forretning, og hvor du kan bygge brandets image op. Hjemmesiden er hvor dit brand lever, og hvor dine besøgende kan opdage, hvem I virkelig er.

HVAD BØR DU KIGGE EFTER I EN HJEMMESIDE-PLATFORM?

En ideel eCommerce platform er én, der kan manøvre en lang række varianter af produkter. Eksempelvis det samme produkt i forskellige størrelser og farver. Derudover er anvendelighed og bevægelighed to rigtigt gode funktioner for brugerne, som også kan spare dig en masse tid. En platform der let kan opdateres efter dine nyeste varer, så brugerne får denne information på en let tilgængelig måde. Systemer der kan dét er Shopify eller WordPress’ WooCommerce. Disse kan anvendes uden, at du kender til programmering og kodning, og de er meget lette at dirigere rundt i som forhandler.

OVERVEJ DET VISUELLE OG GIV DIT BRAND PERSONLIGHED

Det siges, at man rent gennemsnitligt har mellem 7 og 10 sekunder til at fange brugerens interesse, når de besøger hjemmesiden. Derfor skal du sikre dig, at brugerne vil huske dit brand efter at have været på din side i det minimale tidsrum. Ord og billeder hjælper især på dette. Når du skal fremvise en kollektion af tøj, kan du lige så godt lade være med at bruge billeder, hvis de er dårlige. Få i stedet taget kvalitetsbilleder og brug tid, penge og kræfter på at få taget de helt rigtige. Det er din webshop, der bliver kundens førstehåndsindtryk, og derfor vil du ønske en flot visuel profil.

OVERVEJ DINE USP’ER

Nøglen til en stærk brand-storytelling er at være i stand til at kunne præsentere sit brand på en unik måde. Derfor er det en god idé at definere, hvordan man adskiller sig fra konkurrenter. Dette gøres nemmest ved at definere sine Unique Selling Points (USP). Spørg dig selv om, hvad der gør dit brand unikt. Hvorfor er det ekstraordinært interessant eller sjovt?

USP’er er defineret som unikke, sælgelige karakteristika, der adskiller dit brand. Mulige USP’er kunne være:

  • Modetøj: Du er altid foran, når det kommer til de seneste trends og fedeste designs.
  • High-end beklædning: Du gør noget ud af at demonstrere, at dit tøj er lavet af højeste kvalitet.
  • Overkommelige priser/simple varer: Dit tøj ligger i en prisklasse, alle kan være med på, og din kvalitet og dit design er meget simpelt.

Bliv ikke nødvendigvis fristet af at være et brand, der kan tilbyde det hele. Dette vil skabe forvirring, og det giver ikke kunderne en historie at købe. I forlængelse af USP’erne kan det nemlig være en idé at fortælle virksomhedens historie. Det hjælper at skabe positive følelser blandt de besøgende, og det kan du gøre gennem en god historie. Hvordan startede virksomheden og hvorfor? Hvad er målene for kunderne? Den gode historie findes ofte ikke i den sælgende tekst - men mere i hvordan man skaber værdi for kunden. Din historie kan føre til en blog, som skaber endnu mere værdi til kunden. Din blog kan bygge videre på din historie, og den kan indeholde guides og gode råd, som i sidste ende skaber værdi og flere besøgende.

FORTÆL DIN HISTORIE PÅ SOCIALE MEDIER

De sociale medier bidrager til online salget såfremt man formår at bruge dem korrekt. De er et effektivt værktøj til at fortælle brandets historie, og ethvert tøjfirma kan gavne af en dedikeret SoMe profilering. Sociale medier er vigtigt for at holde sin historie i live, for at holde kunderne engageret og for at sælge online. Hvis du har midlerne til det, kan annoncering på Google og Facebook også være utrolig effektivt. Dit budskab spredes på meget kort tid, og det kan sætte gang i salg og trafik på din hjemmeside. Dette kan dog være svært at mestre uden erfaring, så det anbefales, at du læser mere her.

OVERVEJ DIN BETALINGSLØSNING

En god betalingsløsning sikrer en bedre helhedsoplevelse for dine kunder og på den måde mulighederne for, at de køber fra din shop igen. Den gode betalingsløsning indeholder adskillige betalingsmuligheder for kunden. Eksempelvis via de traditionelle betalingskort (Visa, MasterCard mm.), ApplePay, MobilePay og ViaBill. Dette viser transparens, som virkelig skaber værdi for din kunde. Det behøver ikke at være dyrt at få opsat en alsidig betalingsløsning. Hos TeeShoppen varetager PensoPay denne opgave, og de har løsninger til iværksætteren og til de helt store virksomheder.

Med disse råd kan du komme godt fra start med dit tøjfirma online. Vi håber, du kan finde masser af anden inspiration her på siden, så du kan skabe et succesfuldt brand og tøjmærke.

Leave a comment

Please note, comments must be approved before they are published