Størrelsesguide til kvinder

Størrelsesguide til kvinder

STØRRELSESGUIDE TIL KVINDER

En størrelsesguide vil være mere eller mindre uundværlig, hvis man ynder at shoppe tøj på nettet. Det kan nemlig være svært at vurdere, hvilken størrelse man skal vælge, når man ikke har mulighed for at prøve tøjet på inden køb. Derfor har vi udarbejdet denne størrelsesguide til kvinder, så du kan shoppe kvindetøj i den rigtige størrelse.

De mest almindelige størrelsesangivelser består af følgende:

  • EU
  • UK
  • FR
  • IT
  • Int

I dag kan man finde størrelsesguides til alt fra bukser og nederdele til trøjer og jakker. Denne gang hjælper vi dig med at finde den rigtige buksestørrelse.

STØRRELSESGUIDE: BUKSER TIL KVINDER

Du går aldrig helt galt i byen, når du skal shoppe bukser, hvis du benytter dig af nedenstående størrelsesguide:

  • Hvad svarer str. 27 til i bukser? = svarer til EU 34 / S
  • Hvad svarer str. 28 til i bukser? = svarer til EU 36 / S
  • Hvad svarer str. 29 til i bukser? = svarer til EU 36 / M
  • Hvad svarer str. 30 til i bukser? = svarer til EU 38 / M
  • Hvad svarer str. 31 til i bukser? = svarer til EU 38 / M
  • Hvad svarer str. 32 til i bukser? = svarer til EU 40 / L

* Ovenstående er vejledende

HVILKEN STØRRELSE BUKSER BRUGER JEG?

Det er relativt nemt at finde ud af, hvilken størrelse bukser man bruger. Det kræver nemlig blot et gammeldags målebånd. Du bliver guidet trin-for-trin nedenfor:

  1. Mål dig rundt om taljen (ved det smalleste sted)
  2. Mål dig rundt om hofterne (ved det bredeste sted)
  3. Mål indersiden af dine ben (på fagsprog kaldet inseam)

Efter at være kommet frem til disse tre mål kan du hurtigt finde ud af, hvilken størrelse du skal vælge. I visse tilfælde er det slet ikke nødvendigt at finde frem til disse mål. Såfremt der står, at produktet er normal i størrelsen, kan du blot vælge den størrelse, som du plejer at bruge. Det er altså ikke en større videnskab end som så at finde frem til ens ideelle størrelse.

De færreste kvinder passer samme buksestørrelse hele livet, da man helt naturligt enten vil tage på eller tabe sig med årene. Derfor kan du ikke forvente, at du også kan passe str. 27 om fem år, da der kan ske meget på en håndfuld år. Det er for eksempel meget almindeligt, at man får større hofter, når man bliver mor.

Valgt den forkerte størrelse? – hjælpen er nær

En af de store fordele ved at handle på www.teeshoppen.dk er, at vi yder 101 dages retur på samtlige ordrer. Det vil sige, at du har hele 101 dage til at returnere dine bukser, hvis de mod forventning ikke passer dig. I den forbindelse bestemmer du selv, om du vil bytte bukserne til en anden størrelse, eller om du vil have pengene tilbage.

Ønsker du at returnere et eller flere par bukser, skal du besøge siden, retur, hvor du bliver bedt om at udfylde en kort formular med dine oplysninger. Du bliver sidenhen bedt om at printe en returseddel, hvorefter du skal indlevere pakken på det nærmeste posthus. Husk at oplyse, om du ønsker pengene retur, eller om du vil bytte varen.

Har du brug for hjælp til at returnere en ordre, kan du skrive til os via vores livechat, hvor vi sidder klar hver dag. Du har endvidere mulighed for at kigge forbi vores fysiske butik, hvor vi glædeligt hjælper dig med din returnering. Her vil du også kunne få hjælp til at finde de ønskede bukser i den rette størrelse.

Med andre ord er det ikke jordens undergang at vælge den forkerte størrelse, da du altid kan bytte varen eller bede om at få pengene tilbage. Det bliver ikke meget nemmere.